DANSK - MULTIMEDIE

"Hvad laver børn på nettet?"

Jeg var meget betænkelig....jeg kunne ikke rigtigt blive enig med mig selv om, hvor god en idé jeg synes det var, det der med at lave en profil i ARTO, for at blive klogere på, hvad børn laver på nettet. Jeg synes det var at blande sig i noget der ikke kom mig ved.
Men jeg gjorde op med mig selv, at hvis bare jeg fra starten fortalte de unge mennesker hvad min hensigt var...så var det ikke "kriminelt", hvis man kan kalde det det.
Da jeg havde oprettet min profil, kunne jeg efter en times tid se, at der havde været en 10 stykker inde og kigge. Dem besluttede jeg at en ansøgning til og håbede at de ville acceptere mig som deres ven.
Jeg gik på opdagelse og skrev bl.a. et indlæg i en debat som en ung gut havde sat i gang. Det handlede om at han mente at misbrugere selv måtte betale deres behandlinger. Endnu engang var jeg meget itvivl om, hvorvidt det var korrekt af mig at blande mig. Og overvejede meget hvad min rolle i dette forum var. Jeg var jo ikke på besøg som en belærende pædagog med en løftet pegefinger.
Derfor besluttede jeg mig for at stille spørgsmål i stedet for at kommenterer for meget af det der blev skrevet og lod ikke min mening skinne for meget igennem.
Efter min første bemærkning ventede jeg nærmest med hjertebanken på at der skulle blive svaret - og der gik laaaang tid. Jeg blev helt bange for, at jeg havde ødelagt noget for drengene. Men pludselig var der svar og på et tidspunkt blev jeg endda også sat på plads... Vi diskuterer stadig lidt *S* - ind i mellem voldsomt *G*
Da jeg senere kiggede i min gæstebog opdagede jeg, at mange af dem jeg havde ansøgt som venner, havde spurgt mig om hvem jeg var og hvorfor jeg havde ansøgt. Ups tænkte jeg...tænk nu hvis de ikke accepterer mig.
Jeg fortalte dem hvem jeg var, og hvad min hensigt med at være i ARTO var; at undersøge hvad børn og unge laver på nettet. Jeg skrev også til dem, at jeg egentlig ikke følte, at det var mit "rum", men jeg håbede at de ville hjælpe mig lidt på vej. Og hvor var de bare søde!
De var enige om, at det måske var lidt mærkeligt, at jeg var der, men de synes også at det var en rigtig god idé, at jeg gerne ville blive en klogere pædagog *G*.
Jeg har spurgt dem om, hvad de lavede og alle svarede først og fremmest, at de chatter med vennerne og får nye venner. Men nogle af den spiller også spil og deltager i debatterne.
Noget af det jeg har lagt specielt meget mærke til, er de unges behov for at fortælle om dem selv. Bare tag et kig i ders profil. Humør: "Det gør så ondt inden i" - ta' lige den! Jeg blev da nødt til at spørge til den stakkels fyr. Og han havde VIRKELIG ondt i hjertet. Kærestesorg alla grande. Og pludselig sad vi der og snakkede om hvor dårligt han havde det og hvad han kunne gøre for at få det bedre.
Her i chatten har de rigtig mulighed for at sætte ord på deres følelser - som til tider måske godt kan være lidt svært - og her er der måske hjælp at hente fra en der gider at lytte. Men jeg må til gengæld sige, at jeg ind i mellem havde fornemmelsen af at de udleverede sig selv lidt for meget. Dette gør mig ked af det, da deres indlæg om dem selv jo er skrevet i dybeste alvor. Jeg tænker, at nok synes jeg ikke, at vi skal blande os for meget, men alligevel er der ikke noget i vejen for, at vi lærer børn om hvad der er ok og ikke ok at skrive om sig selv på nettet.
To af børnene spurgte jeg om, hvad deres forældre mente om, at de brugte så meget tid på nettet med at chatte. Det havde ingen af forældrerne noget at sige til.
Jeg spurgte også en af pigerne hvad hun mente om, at voksne logede sig på Arto og hendes svar var, at det måtte de da selv om, man kunne jo selv om, om man gad svare dem!
Det er min opfattelse at chatrummet både er et sted hvor børn meget hurtigt kan danne nye venskaber, men de kontrollere først om man er en good-guy inden de accepterer. Det er desuden et sted hvor børn kan lære, at det er helt ok, at man giver sin mening til kende, samt de lærer at argumentere for deres meninger.
De lærer også meget rent sprogligt, da det jo kræver en hvis sproglig kompetence for at kunne følge med i fællesskabet.
Men ud over chatrummene, så er det jo fantastisk også at se hvordan børn bruger nettet til at udfolde sig kreativt på herlige hjemmesider, hvor de vha egen frie fantasi har kreeret og ladet sig selv komme til udtryk.

posted by Anne-Mette @ 7:58 AM