Da frøen Funder fandt sit hjem.
Der var en gang en lille frø, der hed Funder. Funder var meget ked af det, for han var en dag blevet fanget i to små drenges fiskenet, ved det vandhul han boede. Da drengenes far bad dem sætte frøen ud igen, satte de ham ved en fejl af ved havet.
Funders højste ønske var at komme hjem igen, men han vidste at hans små ben var alt for små til at klare turen, så nu øvede han sig i at flyve, ved at sætte af og hoppe rigtig højt. Men lige meget hjalp det. Hver gang endte han med et kæmpe plask ude i vandet.
Men en aften, mens han bedrøvet sad og kiggede ud på den smukke solnedgang skete der noget dejligt. En flok balloner kom flyvende forbi og da de så hvor ked af det Funder var, besluttede de sig for, at hjælpe ham.
Tidligt den næste morgen kom ballonerne for at hente Funder. De havde bundet en kurv i enden, så Funder kunne sidde der og holde udkig efter sit hjem.
De fløj forbi storbyer, templer...
...og høje tårne.
Pludselig så Funder en, han mente han kendte. "Hej Hest", råbte han "Godt at se dig. Kan du hjælpe mig med at finder den rette vej hjem?"
"Muh", sagde Koen. " Jeg er ikke Hest, jeg er Ko og jeg kender ikke den rette vej hjem. Men jeg ved hvor du kan finde Hest" sagde han og pegede ind mod skoven med sine horn. Funder råbte "Tak" til sin nye ven og skynde sig videre.
Og ganske rigtigt. Ved skovbrynet stod Hest. Funder kunne nu føle en rigtig god fornemmelse i maven. Nu vidste han at han var på rette vej.
Hest var også glad for at se Funder. "Hvor har du dog været?" spurgte han. Og Funder måtte fortælle om sin lange rejse.
Bagefter viste Hest, hvor i skoven Funder og Ballonerne skulle flyve ind, for at komme hjem.
Ballonerne susede så hurtigt de kunne igennem skoven, med Funder dinglende i kurven, så han blev næsten helt svimmel.
Endelig var de fremme. Funder følte sig så lykkelig at han var næsten ved at græde. Han anede ikke hvad han skulle gøre for Ballonerne til gengæld. Men Ballonerne var glade på hans vegne og at se ham så glad, var hele turen værd. Deres fælles eventyr var endt lykkeligt. De vinkede farvel til hinanden og lovede hinanden, at de en dag skulle ses igen. Og hvem ved...måske lærer Funder en dag at flyve *S*
posted by Anne-Mette @ 2:47 AM
3 Comments:
Rigtig flot historie.... Man bliver jo misundelig på din kunnen
Hej Anne-Mette,
Hvor du bare kan....Funder er total sød. Og fedt at du allered har fundet ud af at få bevægelse på
- respekt søde!
Så må vi andre til at digte en gang til......hi hi
Knus malene
Hej AnneMette
Sådan AnneMette - jeg er helt vild med det første billede af Funder, der hopper ud i vandet....
Så godt - SMS Lilian
Post a Comment
<< Home